Jeg hjælper børn og voksne til en smertefri, afbalanceret hverdag
Min vision er at vejlede og behandle børn og voksne til en mere naturlig sundhed, hvor smerter, manglende bevægelsesfrihed og psykiske udfordringer forbliver i fortiden og i stedet erstattes af en hverdag, hvor man er klædt på til at modstå de belastninger og udfordringer, man møder fremadrettet – både fysisk og psykisk.
Uanset om det er symptomer fra kroppen eller sindet og hvilke årsager der er hertil, kan vi sammen finde en løsning.
Med en fysiologisk, psykologisk og sociologisk tilgang, ser jeg det hele menneske, og sammen vil vi sammensætte en behandlingsplan, som er tilpasset lige præcis dig eller dit barn.
Mette Frostholm – Fysioterapeut, Zoneterapeut og Børnesundhedsvejleder
Om mig
Jeg er en nærværende terapeut, der giver sig tid til mine patienter og det er meget vigtigt for mig, at alle går herfra med en følelse af at være blevet hørt og set. Jeg er et empatisk og forstående menneske, jeg siger min ærlige mening og pakker ikke tingene ind.
Jeg er uddannet Fysioterapeut (2011) og RAB-godkendt Zoneterapeut (2017) (Registreret Alternativ Behandler), men er i gang med endnu en uddannelse som Børnesundhedsvejleder.
Derudover har jeg via kurser dygtiggjort mig indenfor zoneterapibehandling af børn og spædbørn, samt gravide og personer med fertilitetsproblemer.
Jeg har en holistisk og naturlig tilgang og forståelse til mennesket, hvilket betyder, at jeg ser det hele menneske og ikke bare et symptom eller en sygdom. Jeg anskuer kroppen og sindet som en samlet pakke, der ikke kan adskilles. Selvom både fysioterapi og massage i visse tilfælde kan betragtes som symptombehandling, vil jeg i alle mine behandlinger forsøge at finde årsagen til problemerne og vejlede/rådgive ud fra dette perspektiv.
Klinikken har eksisteret siden 2016.