ZONETERAPI

Jeg tilbyder to typer af zoneterapi – den klassiske fodzoneterapi, som de fleste kender til, hvor jeg primært arbejder på fødderne, samt ansigtszoneterapi, som i princippet kan det samme, men som er særlig effektiv når man vil arbejde med nervesystemet og afspænde kroppen – læs mere nedenfor.

Hvad er Zoneterapi?

Zoneterapi er en behandlingsmetode, hvor man ved tryk på fødderne eller ansigtet kan opnå stabiliserende effekt på organer og væv i kroppen. Dette lader sig gøre, idet hele kroppen er afspejlet i ansigtet og på fødderne i bestemte zoner eller punkter. Det er oftest en behagelig behandlingsform, men man kan også opleve at nogle zoner – især på fødderne kan være noget ømme, når der masseres/trykkes på dem.

Zoneterapi er en holistisk behandlingsform og  jeg vil derfor altid forsøge at finde årsagen til problemerne fremfor udelukkende at lave symptombehandling.

Fodzoneterapi kan bl.a. hjælpe ved:

   –  Stress

   –  Fordøjelsesproblemer

   –  Infertilitet (barnløshed)

   –  Graviditetsrelaterede symptomer

   –  Hovedpine og migræne

   –  Nedsat immunforsvar

   –  Astma og bronkitis

   –  Allergier

   –  Bihule/pandehulebetændelse

   –  Hudlidelser

   –  Betændelser

   –  Gentagne urinvejsinfektioner

   –  Smerter i muskler og led

   –  Angst

   –  Depression

Andre udfordringer?

Hvis dine problemer ikke  er nævnt her, skal du ikke fortvivle – ring istedet og få en uforpligtende snak om hvorvidt og hvordan, jeg kan hjælpe dig.

Ansigtszoneterapi

Ansigtet er mere følsomt end andre kropsdele, da der er mange flere nerveender her end f.eks. på fødderne. Der er derfor en større og mere direkte kanal til centralnervesystemet. Det er en blid og behagelig behandlingsform, som virker afbalancerende på både krop og psyke.

Ansigtszoneterapi er særlig effektiv ved:

   –  Stress

   –  Tankemylder

   –  Hukommelsesproblemer

   –  Koncentrationsbesvær

   –  Søvnproblemer

   –  Hovedpiner

   –  Svimmelhed

   –  Spændinger i nakke, omkring kæbe, ører og øjne

   –  Nerveskader eller -forstyrrelser i ansigtet

Ansigtszoneterapi har en stor afspændende effekt på diagnosebørn og særligt sensitive mennesker – både børn, unge og voksne.

Til sidst skal også nævnes, at ansigtszoneterapi øger blodtilførslen i ansigtet, hvormed huden holdes elastisk og blød, og dermed kan virke rynkereducerende.

Hvordan foregår det?

Ved første konsultation starter vi altid med en samtale. Jeg har brug for lidt viden om dig og de symptomer, du kommer med, for at kunne planlægge den bedst mulige behandling for dig. Dernæst kommer du  op at ligge på briksen og får behandling. 

   –  Ved fodzoneterapi skal du have sko og strømper af, men er ellers fuld påklædt. Du får tæppe på, hvis du ønsker det og en pølle  under  dine knæ, så du ligger godt.

   –  Ved ansigtszoneterapi arbejder jeg primært i ansigtet, men  afslutter  gerne med  berøring  af knæ og fødder udenpå strømper og tæppe for at skabe jordforbindelse.  Ved fodzoneterapi foregår behandlingen  på fødder og nederst på benene.

Jeg bruger  meridianmassage, akupressur og øreakkupunktur som et supplement til behandlingen, hvis  jeg vurderer at der er behov for det.

Efter behandlingen taler vi om de reaktioner, du muligvis kan få og hvad du selv kan gøre, for at afhjælpe problemerne.

Jeg behandler både  børn, unge og voksne i min klinik.